Fu*k!

tumblr_muqrjec2yK1r4lpbbo1_1280

(Photo from tumblr)

Fu*k! er et ord jeg har brugt meget i denne uge.
Normalt ville jeg aldrig bringe denne slags indlæg her på bloggen, da jeg med min blog helst vil udsende positive vibrationer ud til jer læsere, ikke for at fremstille mit liv som et glansbillede, men simpelthen fordi det bare er hyggeligst at læse om noget positivt.
Men i denne uge, har jeg virkelig haft svært ved at se positivt på tingene, hvilket virkelig ikke ligner mig.

Derfor føler jeg nu, at jeg bliver nødt til at udtrykke mig skriftligt omkring det, og hvem ved måske i kan relatere lidt til hvad dette indlæg kommer til at handle om? nemlig lorte dage, med dårlig hårfarve og konstant regnvejr.

Som i nok har på fornemmeren nu, har denne uge ikke været lut og lagkage for mig.
Min uge startede ud med at jeg fik en ordentlig mursten i hovedet, i form at lidt depression over min skolegang som virkelig ikke er i top her for tiden. Det har intet med min karakterer at gøre, men mere med det sociale omkring skolen og ikke mindst en lærer som hader mig som pesten. Så de sidste par dage har været lidt af et helvede at gå i skole, men jeg har dog gjordt det alligevel.

Men udover nogle ringe skoledage, så skulle jeg til frisøren i onsdags og få farvet og klippet mit hår, da der på fredag afholdes gallafest på min skole, hvilket resulterer i at alt skal sidde helt perfekt.
Men altså jeg gik til firsøren i håb om at mit hår nok skulle blive fint, men jeg tog fejl. Jeg skulle bare have farvet det MEGET lidt lysebrunt, men endte med at forlade frisøren med en MEGET mørkebrun farve i håret, hvilket jeg blev utrolig ulykkelig over, så ulykkelig at jeg næsten ikke engang kunne se mig selv i spejlet (og begyndte at græde ._.)
Heldigvis fik jeg en ny tid, hvor min frisør ville prøve at rette op på skaden, hvilket hun også idag fik gjort….. dog er mit hår stadig meget langt væk fra det jeg havde i tankerne, men tror jeg bliver nødt til at leve med det som det er nu.

En anden ting jeg også er lidt ked af, er at skulle gå til galla med mine orange hænder. Jeg var nemlig inde og få lavet spraytan sammen med min veninde for første gang, og jeg tror at pga mine meget tørre hænder er farven blevet ekstra kraftig lige der desvære, men heldigvis kommer min kæreste snart forbi med en citron… det har jeg hørt skulle være mega godt til at fjerne spraytan med, så det må jo prøves. Dog ser resten af min krop gudskelov fin og naturlig brun ud.

Lidt ekstra dårligdom der har plaget min uge har helt bestemt også været vejret…
For sikke noget nederen vejr det har været… jeg tror minimum at jeg har cyklet i regnvejr 4 gange i løbet af denne uge og været helt gennemblødt alle 4 gange…  kære vejrguder, det må meget gerne snart stoppe!…

Og sidst men ikke mindst, så skulle jeg have været ude og have taget billeder med min fine galle kjole på idag, men det blev simpelthen ikke til noget alligvel, da mit hår og vejret simpelthen bare ikke har villet samarbejde med mig i denne uge.. så imorgen må jeg finde på et hurtigt alternativ, for at i kan få min kjole at se.

Jeg ved ikke om i kan relatere til denne form for nederen uge, men hvis i kan så må i meget gerne skrive en kommentar omkring det, så vi måske kan have lidt ondt af hinanden og så dermed også hurtigere få det lidt bedre haha.
Ej det ikke fordi at jeg med dette indlæg vi sprede dårlig stemning eller noget, men noglegange kan det bare være rigtig rart at komme af med alt det der har været dårligt for ens humør i en periode, så man kan starte på ny.

Anyways..

Jeg håber at i har haft en bedre uge end mig 😉

XX Nanna

HUSK AT FØLGE BLOGGEN PÅ BLOGLOVIN’